Betalinger udover huslejen

Spørgsmål:

Vi bor i et lejet hus, hvor vi for et 1,5 års tid siden første gang fik en regning på renovation og vandafledningsafgift af vores udlejer.

Selve regningen er med udlejers navn og adresse og han videresender den til os hvert kvartal.

Der står et punkt i vores lejekontrakt under særlige vilkår “Lejer betaler selv forbrug direkte til, el, fjernvarme, vand, kloak / renovation, hybrid tv.”

Må udlejer godt opkræve renovation / kloak særskilt fra huslejen? Hvis ikke hvilken § i lejeloven henvises der til?

På forhånd tak.

Svar:

Retsstillingen på det område er rimelig klar. Betalinger udover huslejen må kun opkræves, hvis de har hjemmel i lejeloven, og det har udgifterne til bl.a. renovation ikke. Kloak/Vandafledningsafgift har derimod hjemmel i lejeloven og kan opkræves over vandregnskabet.

Udgifterne til renovation skal være indeholdt i selve huslejen, og udlejer er ikke berettiget til at opkræve betaling herfor derudover.

Det følger bl.a. af en Højesteretsdom fra  2009 (U2009.2497 H) og en dom fra Vestre Landsret fra 2015 (U2015.1986 V).

I har således krav på at få alle de beløb I har betalt for renovation tilbage fra udlejer, mens I skal betale for vandafledningsafgiften.

 

Lejere i RKI fravælges

Mange private udlejere tjekker efterhånden potentielle nye lejeres kreditværdighed hos RKI, inden de beslutter sig for, om de vil udleje til vedkommende. – Og det må de godt.

Så længe der ikke er indgået en endelig lejeaftale, kan udlejer selv vælge, hvem man vil udleje til, og mange udlejere vælger altså i dag lejere fra, hvis de står registreret i RKI.

Er det lovligt at kræve betaling for trappevask?

Spørgsmål:

Hej!

Indtil for et godt stykke tid siden, stod vi selv på skift for trappevask i opgangen. Pludselig skulle det så ordnes af en “professionel”, og vi skulle betale for det. Vi havde ikke inden da fået et påbud om at det ikke blev gjort godt nok eller hvorfor dette ændrede sig.

Senere læste jeg en artikel om at der ikke måtte “faktureres” for f.eks. trappevask uden for huslejen (og det blev der nemlig her, den havde en post for sig selv), men fik aldrig taget mig sammen til at tjekke det ordentligt og måske få penge tilbage. Nu har jeg så set at udlejeren har skrevet på opkrævning for husleje siden 1/12 at det ikke længere er lovligt at afkræve for trappevask. Har vi så egentlig krav på at få tilbagebetalt alle de penge for trappevask fordi de er afkrævet på den forkerte måde, eller er der der kommet en ny regel lige præcis omkring d. 1/12?

Mvh

Svar:

Udgangspunktet er, at det er udlejer, der forestår og betaler for trappevask, jf. lejelovens § 19, stk. 1.

Udlejer kan ikke ensidigt ændre lejekontraktens vilkår, og det er det, som udlejer gør her. Derudover er det korrekt, at udgifterne til trappevask skal være inkluderet i huslejen, hvrofro udlejer ikk kan opkræve beløb hertil særskilt. Eftersom udlejer har opkrævet trappevask uretmæssigt, har du krav på at få de penge tilbage, som du har betalt til trappevask i de seneste 3 år. (Det er ikke en ny regel, der lige pludselig er indført pr. 1. december 2015).

Vil udlejer ikke betale pengene tilbage, kan du kontakte Huslejenævnet i din kommune og bede dem afgøre sagen.

 

Hvornår regnes fristen i et påkrav fra?

Spørgsmål:

Jeg skal sende et påkrav til min lejer, da hun efter at jeg gentagne gange har bedt hende om det, ikke har betalt sin husleje.

Jeg har egentligt sendt et, men ordlyden er vist ikke helt rigtig, og derfor vil jeg nu gøre det efter foreskifterne, og her opstår mit problem.

Hvis påkravet skal sendes som anbefalet brev og som almindeligt brev, er jeg dog i tvivl om, hvornår det gælder fra.

1) Hvad hvis hun nægter at modtage det?

2) Ikke er hjemme og lader være at hente det på posthuset, hvilken dato er da så gældende, den kan jo ligge længe på posthuset.

Lejer ved jo jeg vil sende det, så derfor forestiller jeg mig ikke at hun vil modtage Håber I kan svare mig på hvad der er gældende.

De bedste hilsner,

Svar:

Det vigtigste ved fremsendelse af påkrav til lejer er, at du forsvarligt kan bevise, at det er kommet frem eller er forsøgt afleveret. Det gør man ved at sende det anbefalet eller med afleveringsattest fra posten.

1) Så regner man fristen fra den dag, hvor posten forsøgte at aflevere brevet.

2) Det samme gælder her.

Så sender du brevet anbefalet, kan du 1-2 dage senere på Postdanmarks track-and-trace se, hvornår brevet er forsøgt afleveret og så regner du 14-dages fristen derfra.

Ophævelsesskrivelsen må først komme frem til lejer, når påkravsfristen er udløbet. Ophævelsen må gerne sendes pr. e-mail, blot du kan bevise, at den rent faktisk er kommet frem, og af samme grund anbefales det, at ophævelsesskrivelsen også sendes med anbefalet brev.

 

 

Fejl i venteliste til almene boliger.

To lejere blev uretmæssigt slettet fra deres venteliste til almene boliger i Århus, da man i januar 2010 indførte nye regler på området.

Nu har Vestre Landsret så afgjort, at de skal have deres anciennitet tilbage.

Vi har efterfølgende fået henvendelse fra andre lejere, som også uretmæssigt er blevet slettet fra deres venteliste, og hvis du er en af dem, så bør du starte med at kontakte boligselskabet og kræve, at få din anciennitet tilbage.

Hvor mange husdyr må jeg have?

Spørgsmål:

Hej.

Jeg har hørt, at såfremt det er tilladt at holde hund i lejebolig, må udlejer ikke bestemme, om man har en eller to, såfremt der ikke er klager. Er dette rigtigt?

Jeg flyttede ind med 2 hunde på en dispensation og vil gerne have en ny igen efter aflivning af den ene.

Svar:

Hvis der blot er krydset af i feltet, at det er tilladt at holde husdyr, så kan udlejer ikke bestemme, hvor mange husdyr du må have. Der må dog ikke være så mange, at det er til gene for naboerne.

Det kan dog være aftalt i lejekontrakten, at retten til at have husdyr begrænser sig til f.eks. én hund.

Nu skriver du, at du har fået dispensation til at have to hunde, så jeg går umiddelbart ud fra, at du oprindeligt kun har haft ret til at have én hund. Afgørende for dig bliver så, om dispensationen til at have to hunde gælder hele lejeperioden, eller kun indtil én af hundene dør, således at du derefter kun må have én hund.

 

 

 

Kan udlejer kræve nymaling?

Spørgsmål:

Hej,

Jeg skal til at flytte ind i en lejlighed den 15 december og vil kun blive boende i max 5 måneder.
Jeg ryger ikke og andre vil hellere ikke få lov til det og vil heller ikke tænde stearinlys.
Min udlejer siger at lejligheden alligevel skal males ved min fraflytning.  Kan det passe?

Svar:

Nej. Hvis du passer på lejligheden mens du bor der, og ikke ryger eller laver huller i væggene, så kan udlejer ikke kræve, at den skal nymales, når du fraflytter. Det følger af den nye lejelov som trådte i kraft den 1. juli i år.

Efter de gamle regler kunne en udlejer kræve nyistandsættelse, hvis lejemålet var nyistandsat, da du flyttede ind, og det samtidig fremgik af lejekontrakten, at det skulle afleveres nyistandsat. Det kan man imidlertid ikke længere (for lejekontrakter indgået efter den 1. juli 2015).

 

 

Med venlig hilsen

 

Søren Vasegaard Andreasen

Advokat (L)

Forlængelse af tidsbegrænset lejeaftale

Den 1. juli 2015 trådte den nye lejelov i kraft, og det får nogle konsekvenser, hvis man efter den 1. juli 2015 ønsker at forlænge en tidsbegrænset lejeaftale, som oprindeligt er indgået efter de gamle regler.

Reglerne om tidsbegrænsning af lejemål er ikke i sig selv blevet ændret i forbindelse med den nye lejelov, men det er reglerne om istandsættelse ved fraflytning, og det har betydning. For når man forlænger lejeaftalen, så bliver lejeaftalen nu i stedet omfattet af reglerne i den nye lejelov.

Aftalt vedligeholdelse af lejemålet mens lejeaftalen løber, ændrer sig ikke. Det kan fortsat aftales, at lejer skal vedligeholde forskellige dele af lejemålet. Derimod kan det ikke længere aftales, at lejemålet skal afleveres nyistandsat. Så forestiller man sig, at lejer har lejet et nyistandsat hus tidsbegrænset i 2 år, og man så efterfølgende forlænger tidsbegrænsningen i yderligere 1 år, så ville lejer efter de gamle regler skulle aflevere lejemålet nyistandsat. Men efter de nye regler skal lejemålet blot afleveres i samme stand som det blev overtaget med fradrag af slid og ælde. For udlejer er der en kæmpe forskel i, hvor stort et istandsættelseskrav man kan rejse overfor lejer.

Rådet må derfor være, at forlænger man en tidsbegrænset lejeaftale, som er indgået efter de gamle regler, så skal der laves en ”flytteopgørelse” på forlængelsestidspunktet over, hvad der pr. denne dato skal istandsættes for, at lejemålet igen fremtræder nyistandsat. Lejer må så anerkende at betale dette beløb for at få lov at blive boende. Udlejer kan så herefter efter reglerne om udskudt istandsættelse vælge at vente med at udføre istandsættelserne til den dag lejer fraflytter. Til gengæld må udlejer forvente ikke at kunne kræve erstatning for den yderligere slidtage som sker i perioden frem til, at lejer endeligt fraflytter. Misligholdelse som udlejer kan bevise er sket i perioden mellem den første flytteopgørelse og lejers endelige fraflytning kan udlejer kræve erstattet, men det kan vise sig svært at løfte bevisbyrden.

Det skal retfærdigvis siges, at domstolene endnu ikke har taget stilling til, om en videreførelse af en tidsbegrænset lejeaftale som her beskrevet er omfattet af de nye eller de gamle regler. Det er imidlertid min opfattelse, at reglerne skal forstås sådan som ovenfor beskrevet.

Kan forældre smide deres voksne barn ud af huset?

Indimellem får vi nogle spørgsmål af de mere spøjse slags. Forleden dag var der en der spurgte, om forældre kan smide deres voksne barn ud med dags varsel, eller om barnet er beskyttet af lejeloven.

Her er mit svar:

Jeg håber, der er tale om et hypotetisk spørgsmål.

I princippet kan barnets bopæl derhjemme efter barnet er fyldt 18 år være omfattet, jf. lejelovens § 1, ud fra den betragtning, at der er tale om et værelse (4 vægge og et tag), og barnet betaler en fast leje. Der kræves ingen skriftlig kontrakt. I så fald er der tale om leje af accessorisk enkeltværelse som udlejer (forældrene) kan opsige med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

På den anden side gælder lejeloven ikke lejeaftaler med fuld kost eller for hoteller.

Under alle omstændigheder er kravet, at der er tale om en aftale, der på de væsentligste punkter ligner en almindelig lejeaftale. Mig bekendt er der ingen domstole, der nogensinde har taget stilling til det her spørgsmål, og jeg vil også forvente at skulle det ske, vil man nærmere se det som en familieretlig problemstilling.

Jeg vil dog sige, at skulle man stå i den situation, at forældrene ønsker at barnet flytter, og barnet nægter, så bør man kunne opsige barnet med 1 måneds varsel til den første i en måned, jf. en analogi af lejelovens opsigelsesregler.

Hvornår er der indgået en lejeaftale?

Spørgsmål:

Kære Søren Vasegaard Andreasen

Jeg kan forstå at “man bare kan skrive til dig ” for et god råd eller en anvisning.

Jeg har over længere tid set på et erhvervslejemål og ender med at indgå en aftale om en betydelig nedsat pris for lejemålet. Lejemålet har stået tomt i flere år. Jeg har spurgt udlejer, om jeg nu kunne være sikker på, at det var mit lejemål, hvilket udlejer har bekræftet (mundtligt) og et ord er et ord, og udlejer ville nu gå hjem og skrive lejekontrakten.

Jeg skulle lige sikre mig visse ting hos kommunen og nogle tilladelser. Det gjorde jeg, og på mail orienterer jeg udlejer om, at han kan påbegynde lejekontrakten, og får fin besked tilbage.

Efterfølgende modtager jeg så en mail fra udlejer om, at han er ved at forhandle med en anden interesseret lejer.

Har jeg en aftale med udlejer, eller har jeg ikke?

Svar:

Spørgsmålet som jeg forstår det er, om der er indgået en bindende aftale mellem dig som lejer og udlejer om et bestemt erhvervslejemål.

Min umiddelbare vurdering er, at det er der formentlig ikke.

Før en lejeaftale kan anses for indgået, skal der være sikkerhed omkring bl.a.

  • Lejemålets adresse, størrelse og anvendelse
  • Den årlige husleje, lejestigninger og betaling af forbrug, vedligeholdelse m.v.
  • Depositum og forudbetalt lejer
  • Lejeaftalens start
  • En række andre væsentlige vilkår.

Hvis ikke du på skrift kan bevise, at I som minimum har de ovennævnte forhold på plads, og at de er accepteret af begge parter, så har du endnu ikke en endelig aftale på plads, og så står det udlejer frit for at udleje lokalerne til anden side.

Håndværkerfradrag for lejere

Det meget populære håndværkerfradrag er ikke kun for personer, som ejer deres bolig. Også lejere kan drage nytte af fradraget, hvis man har udgifter til håndværkere i lejeboligen.

Ofte er det i forbindelse med fraflytning, at man som lejer har udgifter til istandsættelse i form af maling, slibning af gulve og diverse udbedring af mangler, og her kan man som lejer få fradrag for arbejdslønnen, men ikke materialeudgifter. Det gælder dog kun frem til 31. december 2015, da reglerne for håndværkerfradraget ændres fra næste år.

Når udlejer foretager istandsættelse, så får udlejer et erstatningskrav mod lejer for udgifterne, og udlejer er forpligtet til at kunne dokumentere sine afholdte udgifter i form af fakturaer. Disse fakturaer kan lejer efterfølgende benytte overfor SKAT til at opnå sit håndværkerfradrag.

Fradraget kan maksimalt udgøre kr. 15.000,00 pr. voksent husstandsmedlem. Dvs. at også hjemmeboende børn over 18 år kan få del i fradraget.

Se en grafik over håndværkerfradraget her.

Må vi ikke længere have hund?

Spørgsmål:

Man har i vores boligforening besluttet, at beboerne ikke længere må have såkaldte kamphunde, og man har lavet en liste, som beskriver hvilke racer det drejer sig om. På listen er blandt andet rottweiler, som vi i dag har to af. Hundene gør ingen fortræd.

Kan boligforeningen godt træffe sådan en beslutning hen over hovedet på os?

Svar:

Uanset hvad der er aftalt i lejeaftalen, kan det fremgå af husordenen, at der ikke må holdes hund eller andre kæledyr i et lejemål. I almene boligforeninger er det beboerne selv, der fastsætter husordenen.

I og med at det er tilladt i husordenen helt at forbyde lejerne at holde kæledyr, er det også tilladt at bestemme, at der er visse kæledyr, som lejerne ikke må holde, såsom bestemte hunderacer.

Bestemmelserne i husordenen har alene betydning for fremtiden. De hunde som I allerede har fået lovligt, kan ikke kræves fjernet. I vil til gengæld ikke være berettiget til at få nye rottweilere, når jeres nuværende hunde dør.

Et forbud mod at holde kæledyr medfører ikke nødvendigvis et forbud mod at få besøg af et kæledyr. En lejer må som udgangspunkt godt få besøg af personer, som har deres kæledyr med i lejemålet. Førerhunde må lejer altid have, uanset eventuelle forbud, da en førerhund anses for et hjælpemiddel.

Kan en mindreårig indgå en gyldig lejeaftale?

Mindreårige kan ikke indgå forpligtende aftaler, hvor der er risiko for at stifte gæld – og det er der ved lejeaftaler.

Hvis en mindreårig skal indgå en lejeaftale, er det således nødvendig at vedkommendes værge også underskriver lejeaftalen. I visse tilfælde skal også Statsforvaltningen godkende lejeaftalen, inden den kan anses for gyldig.

Hvis en mindreårig har indgået en lejeaftale og er flyttet ind, så kan både værgen og udlejer erklære aftalen for ugyldig, hvorefter den mindreårige skal flytte igen. Ved fraflytningen skal der dog kun betales husleje svarende til den “nytte”, som den mindreårige har haft af lejemålet.

Hvis ingen anfægter lejekontrakten, og den mindreårige også efter at være blevet myndig fortsat betaler husleje og opfylder lejekontraktens vilkår, så bliver lejekontrakten dog gyldig fra tidspunktet, hvor den blev indgået.

 

Lejere hæfter solidarisk for fælles gæld

Her på kontoret får vi mange spørgsmål om forskellige emner. En lejer spørger, om hun og ex-kæresten kan kræve, at udlejer deler deres gæld op. Læs svaret her:

Spørgsmål:

Min samlever og jeg er gået fra hinanden for nylig, og samtidig har vi så opsagt vores lejlighed og er flyttet hver til sit.

Nu kommer vores udlejer så og kræver 30.000 kr. udover depositummet til istandsættelse af os begge to, men da vi ikke længere bor sammen, kan vi så ikke godt kræve, at gælden deles op, så vi hver især kun skal betale halvdelen?

Jeg spørger fordi jeg tjener væsentligt mere end min tidligere samlever, og udlejer nu har krævet, at jeg betaler det hele. Men kan han det?

Svar:

Når man er flere, der indgår en aftale sammen, så hæfter man også sammen for hele gælden, medmindre andet er aftalt. Dette gælder også, hvis I efterfølgende bliver uvenner.

Jeres tidligere udlejer kan derfor frit vælge hvem af jer, han vil inddrive gælden hos, og udlejer vil som regel vælge at gå efter den person, som har den bedste økonomi og altså må formodes at have de bedste muligheder for at betale.

I kan altså ikke kræve, at udlejer deler gælden op, så I fremover kun hæfter for en halvdel hver. Det hænder dog indimellem, at en kreditor accepterer en sådan aftale, men udgangspunktet er, at dig og din tidligere samlever selv må ordne det internt. Hvis du har betalt hele gælden til udlejer, kan du efterfølgende kræve, at din tidligere samlever betaler sin halvdel af gælden til dig.

Udlejers genudlejningspligt

Til tider vil lejer gerne fraflytte et lejemål hurtigere end det opsigelsesvarsel, som lejer har i følge lejeloven. Lejeloven siger, at udlejer skal forsøge at genudleje lejemålet så hurtigt som muligt.

Spørgsmålet er så, om lejer kan kræve, at udlejer genudlejer et lejemål på samme vilkår, som lejer selv har boet der – eller har udlejer ret til f.eks. at hæve huslejen inden genudlejning?

 

Så længe de vilkår som udlejer ønsker at genudleje på er lovlige, så kan udlejer godt sætte andre krav til en ny lejer, end det som fremgår af den nuværende lejekontrakt. Hvis f.eks. den fraflyttende lejer har haft en lavere leje, end hvad lovgivningen siger, at udlejer kan kræve, så må udlejer godt sætte huslejen op i forbindelse med genudlejningen.

Den fraflyttende lejer kan forsøge at hjælpe udlejer med at finde en ny lejer, som vil flytte ind hurtigt, men udlejer er ikke forpligtet til at acceptere en ny interesseret lejer. Generelt vil udlejer dog være interesseret i at få genudlejet hurtigst muligt til en ny stabil lejer.

Smidt ud på grund af en strejfende kat

Jeg blev forleden dag ringet op af en mand, som netop havde modtaget et brev fra sin udlejer om, at hans lejemål var blevet ophævet, fordi han mod reglerne havde kat.

Problemstillingen var imidlertid lidt mere kompliceret end bare det. Der var for det første tale om en strejfende kat, som lejer godt nok indimellem havde givet noget mad, hvilket strengt taget kan være forkert, hvis det fører til, at katten får en fast tilknytning til den pågældende lejer.

Udlejer havde, som han skal, sendt lejer et påkrav om, at lejer straks skulle skille sig af med katten. Lejer sørgede derfor for, at finde en familie som ville have katten. Det skete om onsdagen. Fredag modtog lejer så et brev fra udlejer med en ophævelse af lejeaftalen, og såfremt ophævelsen ikke var god nok havde udlejer for en sikkerheds skyld valgt også at opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel på grund af ulovligt dyrehold. Dette er den korrekte fremgangsmåde.

Der var bare ét problem. Lejelovens § 94, stk. 3 siger, at man ikke kan ophæve en lejeaftale, hvis lejer har rettet op på problemet, inden ophævelsen når frem til lejer. Det afgørende er altså, om lejer stadig misligholder lejeaftalen på præcist det tidspunkt, hvor ophævelsen bliver afleveret af posten. I sager om manglende betaling af husleje er der f.eks. eksempler på, at en lejer som har betalt den skyldige husleje så lidt som en halv time efter, at ophævelsen er kommet frem, alligevel er blevet smidt ud. I den konkrete sag havde lejeren skaffet sig af med katten to dage før, at brevet kom frem, og derfor kunne jeg fortælle lejeren, at udlejers ophævelse og opsigelse i hans tilfælde ikke er gyldig. Jeg opfordrede ham dog til uanset dette at sende en skriftlig indsigelse til udlejer, hvori han forklarede sagens rette sammenhæng.

Om udlejer alligevel vil gå videre med sagen og forsøge at få lejer sat ud må tiden vise, men som historien her blev forklaret, så er jeg ikke i tvivl om, at lejer vil kunne blive boende.

Vedligeholdelse (ny lejelov)

Reglerne om vedligeholdelse i den nye lejelov

Den nye lejelov der træder i kraft den 1. juli 2015 indfører en række nye regler omkring vedligeholdelse af lejemålet. Her følger hovedtrækkene i de nye regler om vedligeholdelse.

  1. Vedligeholdelse generelt

Ifølge den nye lejelov har udlejer den fulde vedligeholdelse af lejemålet, både udvendig og indvendig. Dette er en mindre ændring i forhold til de gamle regler, hvor lejer skulle vedligeholde låse og nøgler.

  1. Indvendig vedligeholdelse

Som tidligere kan det aftales, at lejer har den indvendige vedligeholdelse af lejemålet i lejeperioden.

Indvendig vedligeholdelse har aldrig tidligere været defineret i loven. Med den nye lov bliver det slået fast, at indvendig vedligeholdelse omfatter ”maling, hvidtning, tapetsering, og lakering af trægulve.”

Det der er nyt er, at man ikke gyldigt kan aftale, at lejers indvendige vedligeholdelsespligt ved fraflytning kan omfatte mere end det i loven anførte.

Man kan dog stadig aftale, at lejer mens lejeaftalen forløber, skal vedligeholde andet og mere vedrørende lejemålet, f.eks. hårde hvidevarer, have, sanitet, osv. Lejer kan dog ikke forpligtes til at aflevere lejemålet i bedre stand, end lejer selv overtog det i.

Udlejer kan også vælge selv at stå for den indvendige vedligeholdelse. Til det formål oprettes så en vedligeholdelseskonto, hvortil lejer, udover huslejen, betaler et beløb på (2015) 44. kr. pr. m2 pr. år. (for en lejlighed på 60 m2 svarer det til 2.640 kr. pr. år, eller 220 kr. pr. måned). Udlejers forpligtelse til at foretage indvendig vedligeholdelse af lejemålet anses for opfyldt, hvis pengene på vedligeholdelseskontoen er brugt.

Lejer kan kræve, at der bruges penge fra vedligeholdelseskontoen til f.eks. maling, når det er nødvendigt, men lejer kan ikke kræve, at udlejer bruger flere penge på at male, end der er til rådighed på vedligeholdelseskontoen. Er der ikke penge nok, må man nøjes med f.eks. at male et enkelt værelse, eller også må lejer finde sig i at måtte vente, til der er penge nok på kontoen.

  1. Udvendig vedligeholdelse

Udvendig vedligeholdelse er al vedligeholdelse, som ikke er ”maling, hvidtning, tapetsering og lakering af trægulve.”

Udlejer har vedligeholdelsespligten, og udlejer skal vedligeholde efter behov. Gør udlejer ikke det, kan Huslejenævnet pålægge udlejer at vedligeholde og kan endda sætte huslejen ned, indtil vedligeholdelsen er gennemført.

  1. Vedligeholdelse i forhold til istandsættelse ved lejers fraflytning

Hvis lejer har haft den indvendige vedligeholdelse, mens lejeaftalen har løbet, så skal der ved lejers fraflytning foretages en vurdering af, om lejemålet afleveres i dårligere stand, end hvad der kan forventes. Er det tilfældet, kan lejer pålægges at betale for istandsættelse op til det niveau, som med rimelighed kunne forventes.

Er det derimod udlejer, der har haft den indvendige vedligeholdelse, så har lejer gennem sine betalinger til vedligeholdelseskontoen allerede betalt for eventuel istandsættelse, og lejer kan ikke pålægges at betale yderligere for istandsættelse.

Viser der sig mangler ved lejemålet i forbindelse med lejers fraflytning, skal lejer som altid betale for udbedring af manglerne.

Har du spørgsmål til den nye lejelov, eller behov for rådgivning – uanset om du er udlejer eller lejer, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 86483322 eller e-mail: sva@meilvang.dk.

Skal du bruge en lejekontrakt? Så se mere på www.billig-lejekontrakt.dk.

Indflytning (ny lejelov)

For lejekontrakter der underskrives efter den 1. juli 2015 gælder der nye regler om lejers indflytning.

Her følger hovedtrækkene i de nye regler:

  1. Indflytningsrapportkontoret

Ejer udlejer mere end én beboelseslejlighed som anvendes til udlejning, skal udlejer udfærdige en indflytningsrapport.

Lejer skal indkaldes til indflytningssyn med et passende varsel, men lejer har ikke pligt til at deltage.

Lejer skal have en fysisk kopi af indflytningsrapporten senest 2 uger efter indflytningssynet har været afholdt. For at udlejer kan bevise, at indflytningsrapporten er udleveret til lejer, skal lejer enten kvittere for modtagelsen, eller også skal udlejer fremsende flytteopgørelsen med anbefalet post. Det er p.t. meget tvivlsomt, om en e-mail vil blive accepteret som værende tilstrækkelig.

Hvis udlejer ikke opfylder reglerne om indflytningsrapporten, så mister udlejer retten til at gøre istandsættelseskrav gældende ved lejers fraflytning. Udlejer skal derfor sørge for at gemme både indflytningsrapport, og bevis for at den er kommet frem til lejer, indtil lejer igen fraflytter lejemålet, uanset hvor lang tid der må gå, inden det sker.

  1. Lejemålets stand ved indflytning

Uanset om lejemålet er nyistandsat ved indflytning eller ej, så kan lejer ikke tilpligtes at nyistandsætte lejemålet ved sin fraflytning. Lejemålet skal efter de nye regler alene afleveres i samme stand som det var i ved indflytning med fradrag af slid og ælde.

Udlejer kan alene kræve normalistandsættelse, og det kun, hvis lejer har haft den indvendige vedligeholdelse, og lejemålet afleveres i ringere stand, end hvad der måtte forventes.

Det betyder også, at lejere fremover skal indstille sig på, at det lejemål de overtager ikke er nymalet m.v., når de flytter ind, da udlejer ikke vil have noget større incitament for at istandsætte lejemålet inden genudlejning.

  1. Mangler

Lejer skal, som det også følger af de gamle regler, indenfor 2 uger efter overtagelsen af lejemålet, sende en mangelsliste til udlejer, hvis lejer mener, at der er mangler ved lejemålet, som lejer ikke vil hæfte for ved sin fraflytning.

  1. Forsikringer

Lejer bør som hidtil sørge for at have tegnet en indboforsikring (familieforsikring) i forbindelse med indflytningen.

Har du spørgsmål til den nye lejelov, eller behov for rådgivning – uanset om du er udlejer eller lejer, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 86483322 eller e-mail: sva@meilvang.dk.

Skal du bruge en lejekontrakt? Så se mere på www.billig-lejekontrakt.dk.