Er det lovligt at kræve betaling for trappevask?

Spørgsmål:

Hej!

Indtil for et godt stykke tid siden, stod vi selv på skift for trappevask i opgangen. Pludselig skulle det så ordnes af en “professionel”, og vi skulle betale for det. Vi havde ikke inden da fået et påbud om at det ikke blev gjort godt nok eller hvorfor dette ændrede sig.

Senere læste jeg en artikel om at der ikke måtte “faktureres” for f.eks. trappevask uden for huslejen (og det blev der nemlig her, den havde en post for sig selv), men fik aldrig taget mig sammen til at tjekke det ordentligt og måske få penge tilbage. Nu har jeg så set at udlejeren har skrevet på opkrævning for husleje siden 1/12 at det ikke længere er lovligt at afkræve for trappevask. Har vi så egentlig krav på at få tilbagebetalt alle de penge for trappevask fordi de er afkrævet på den forkerte måde, eller er der der kommet en ny regel lige præcis omkring d. 1/12?

Mvh

Svar:

Udgangspunktet er, at det er udlejer, der forestår og betaler for trappevask, jf. lejelovens § 19, stk. 1.

Udlejer kan ikke ensidigt ændre lejekontraktens vilkår, og det er det, som udlejer gør her. Derudover er det korrekt, at udgifterne til trappevask skal være inkluderet i huslejen, hvrofro udlejer ikk kan opkræve beløb hertil særskilt. Eftersom udlejer har opkrævet trappevask uretmæssigt, har du krav på at få de penge tilbage, som du har betalt til trappevask i de seneste 3 år. (Det er ikke en ny regel, der lige pludselig er indført pr. 1. december 2015).

Vil udlejer ikke betale pengene tilbage, kan du kontakte Huslejenævnet i din kommune og bede dem afgøre sagen.

 

Print Friendly, PDF & Email