Ny lejelov træder i kraft 1. juli 2022

Folketinget har netop vedtaget en ny lejelov. Formålet med loven er først og fremmest at sammenskrive den tidligere lejelov med boligreguleringsloven, så der fremover kun er én lov for leje af private lejemål.

Det betyder samtidig, at der udarbejdes en ny typeformular, som skal anvendes på lejekontrakter, som indgås efter loven er trådt i kraft.

Alle bestemmelser i de to love får således nye placeringer i den nye lov, og alle der har været vant til at arbejde med lejeloven skal vænne sig til, at det hele er flyttet rundt.

Det er imidlertid ikke meningen med den nye lov at foretage større ændringer af den hidtil gældende retsstilling, men det må forventes, at der i overgangsperioden bliver flere tvivlsspørgsmål omkring fortolkning af lejelovgivningen og flere retssager i en periode.

Loven kan læses her:

Ny lejelov 47 2022

Ny lov om boligforhold 48 2022

Ny lejelov konsekvensrettelser 49 2022

 

Lørdag som en hverdag i lejeloven?

Er lørdag en hverdag eller ej? For mange vil overskriften være sort snak. Men når du beskæftiger dig med lejeloven ved du, at det er enormt vigtigt, at alle formelle regler altid overholdes.

Såfremt lejer ikke betaler huslejen rettidigt, kan udlejer på den 4. hverdag sende et påkrav til lejer, med krav om betaling. 14 dage efter, at påkravet er kommet frem, kan udlejer tidligst ophæve lejeaftalen. Så det er vigtigt, at udlejer ikke kommer til at sende brevene for tidligt. Rigtig mange sager afvises i fogedretten, netop fordi udlejer har overset en lille detalje eller lavet en mindre fejl i forbindelse med ophævelse af en lejeaftale.

Vestre Landsret har for nylig haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet, om lørdage skal medregnes som hverdage eller ej. I den konkrete sag drejede det sig om husleje for oktober 2021. Lejen forfaldt til betaling fredag den 1. oktober 2021. Udlejer sendte påkravet onsdag den 6. oktober 2021, og det blev afleveret hos lejer dagen efter, den 7. oktober. Ophævelsesskrivelsen blev sendt den 22. oktober. Men da sagen kom for fogedretten, afviste fogedretten sagen med henvisning til, at lørdag den 2. oktober ikke var en hverdag.

Landsretten var imidlertid uenig med fogedretten. Landsretten afgjorde, at lørdage medregnes som hverdage ved fremsendelse af påkrav. Påkrav kan dog fortsat ikke afgives på en helligdag, hvorfor påkravet ikke kan afgives på en søndag. Man er i stedet nødt til at vente til næste hverdag, som regel den følgende mandag, med at sende selve påkravet. Påkrav kan altså fortsat tidligst sendes på den 4. hverdag efter sidste rettidige betaling. Men lørdag tæller med, når det skal beregnes, om påkravet er sendt rettidigt eller ej.

Vil du vide mere om lejeloven, finder du masser af info her på lejeret.com. Du er også velkommen til at kontakte os hos Paragraf Advokaterne for rådgivning her.

Gebyr ved tabt sag i Huslejenævnet

Hvis lejer får fuldt medhold i en sag, hvor Huslejenævnet træffer afgørelse, så skal udlejer betale et gebyr til nævnet. Gebyret er pr. 1. juli 2020 forhøjet markant til 6.000 kr. pr. sag. Gebyret er udover det, som det koster at indbringe en sag for Huslejenævnet. Her afhænger gebyret af, hvilken type sag man ønsker at indbringe.

Boligreguleringsloven § 39, stk. 2 fastslår, at gebyret alene skal betales, når lejeren får fuldt medhold. Imidlertid overlades det til Huslejenævnet at afgøre, om lejeren har fået fuldt medhold. Det har i andre sammenhænge vist sig problematisk, at den instans, der har glæde af indtægterne også skal vurdere, om den ene part har vundet eller tabt, da instansen selv har en økonomisk interesse i at give lejeren fuldt medhold.

Er man som udlejer uenig i Huslejenævnets afgørelse, herunder afgørelse om betaling af gebyr, kan sagen efterfølgende indbringes for Boligretten. Det er imidlertid også underlagt adskillige omkostninger, hvorfor enhver indbringelse af en sag for Huslejenævnet eller Boligretten bør overvejes nøje og gerne med rådgivning fra en specialist advokat i lejeret.

Har du spørgsmål til ovennævnte eller står du som lejer eller udlejer med en sag, der skal for Huslejenævnet, Beboerklagenævnet eller Boligretten, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din sag.

Ulovlig fraflytningsbetaling

Fra den 1. juli 2020 er det ikke længere tilladt for udlejere at tilbyde en lejer fraflytningsbetaling eller andre ydelser for at flytte ud af lejemålet. Det har ellers tidligere været almindelig praksis, at udlejer og lejer frit kunne aftale vilkår, der stillede lejer bedre. Det er imidlertid ikke længere tilladt for udlejer at opfordre lejer til at flytte mod betaling.

Hvis en sådan aftale om fraflytningsbetaling alligevel indgås er konsekvensen, at lejer kan beholde den modtagne betaling og alligevel blive boende i lejemålet. Udlejeren kan altså ikke kræve en sådan betaling tilbagebetalt.

Den nye regel i lejelovens § 6a forhindrer imidlertid ikke, at lejer kan fremsætte et tilbud til udlejer om, at lejer tilbyder at flytte mod betaling. Der er således åbnet en ladeport for omgåelse, hvis blot tilbuddet om fraflytning kommer fra lejer og ikke fra udlejer. Er der allerede en tvist mellem udlejer og lejer f.eks. i Huslejenævnet eller Boligretten, vil der som regel være mulighed for som en del af et samlet forlig at aftale, at lejer fraflytter lejemålet. Også selvom det vil indebære, at udlejer skal betale et beløb til lejer.

Som udlejer skal man være meget opmærksom på disse nye regler, da det kan koste dyrt at overtræde reglerne om ulovlig fraflytningsbetaling.

Har du spørgsmål til de nye regler, er du velkommen til at kontakte os på 82828242 for en uforpligtende snak.

Lejers indbo efter fraflytning

Har lejer ikke selv tømt sit lejemål, inden fraflytningen, gælder følgende regler.

Ved tømningen af lejemålet er udlejer forpligtet til at bringe lejers indbo til kantstenen, som det udtrykkes. Herfra er det politiets ansvar at bortskaffe det. Sædvanligvis foregår det ved, at udlejer bestiller et flyttefirma, som tømmer lejemålet og kører genstandene til et af politiet valgt opbevaringslokale. Udgifterne til flyttefirmaet deles sædvanligvis af udlejer og politiet, som dog begge kan kræve udgifterne erstattet af lejer. Vil lejer have sit indbo udleveret, skal lejer derfor erstatte politiet dets omkostninger.

Udlejer må på intet tidspunkt smide lejers indbo ud uden dennes udtrykkelige tilladelse. Gør udlejer det, kan han pålægges erstatningsansvar.

Tidspunktet for lejers fraflytning

Lejemålet skal på fraflytningsdagen være tømt og ryddet kl. 12.00.

Ophører lejeaftalen den første i måneden, er fraflytning den første kl. 12.00 således rettidig.

Fraflytningsdagen er ikke nødvendigvis den samme dato, som lejeaftalen ophører. Det er ikke usædvanligt, at det aftales, at lejer skal fraflytte 14 dage før lejeaftalens udløb. En sådan aftale har til formål, at udlejer kan nå at istandsætte lejemålet, inden den næste lejer flytter ind. En sådan aftale er generelt rimelig, da istandsættelsen skyldes lejers slid i lejemålet, og at det ikke skal komme udlejer til skade i form af manglende lejeindtægter i en periode, at lejer ikke har passet ordentligt på lejemålet. Også i tilfælde hvor istandsættelsen ikke skyldes lejers forhold, kan en sådan aftale ikke anses for urimelig.

Lejers nye adresse

Det følger direkte af lejeloven, at lejer senest 8 dage før fraflytning skal oplyse sin nye adresse til udlejer. Gør lejer ikke det, kan fristen for fremsendelse af flytteopgørelse i henhold til lejelovens § 98, stk. 2 udskydes.

Imidlertid overholdes reglen kun sjældent. Det er i stedet sædvanligt, at udlejer får lejers nye adresse under flyttesynet, som sædvanligvis afholdes samtidig med, at lejeren afleverer nøglerne til lejemålet. Dette må oftest være tidligt nok, idet udlejer alligevel ikke før efter flyttesynet kan udarbejde en flytteopgørelse. Men hvis den manglende oplysning om ny adresse medfører, at udlejer ikke kan indkalde lejer til flyttesynet, så er det alene lejers risiko.

I de situationer hvor lejer afleverer nøglerne før flyttesynet, eller hvor lejer ikke deltager i flyttesynet, bør lejer sikre sig, at lejeren har oplyst sin nye adresse til udlejeren, senest samtidig med at nøglerne afleveres.

Skriftlig meddelelse om den nye adresse kan med fordel ske pr. e-mail eller på den flytterapport som udarbejdes under flyttesynet, og som både udlejer og lejer beholder en kopi af.

Såfremt lejer ikke oplyser sin nye adresse, betyder det ikke, at udlejer blot kan læne sig tilbage og vente med at sende flytteopgørelsen, til lejer fremkommer med sin nye adresse. Udlejer har pligt til at udøve rimelige bestræbelser på at finde lejeren, f.eks. ved at rette henvendelse til folkeregistret. Desuden har udlejer pligt til at fremsende flytteopgørelsen til lejers tidligere adresse både anbefalet og med almindelig post, da udlejer hermed beviser, at flytteopgørelsen var udarbejdet rettidigt, ligesom udlejer dermed beviser, at han har forsøgt at kontakte lejer, idet det er sandsynligt, at posten vil blive omadresseret til lejers nye adresse.

Selvom fristen i lejelovens § 98, stk. 2 skulle blive udsat, vil udlejers krav mod lejeren stadig blive forældet efter de sædvanlige forældelsesregler.

Folketingets igangværende forhandlinger omkring Boligreguleringsloven § 5 stk. 2

I lejerettens verden, er et meget aktuelt emne omkring boligreguleringslovens omstridte § 5, stk. 2 netop nu (november 2019) i behandling i Folketinget. I korte træk, giver bestemmelsen udlejere mulighed for at fastsætte en højere husleje, efter det lejedes værdi, såfremt der er sket en ”gennemgribende modernisering” af et lejemål.

Boligmarkedet er for tiden stærkt påvirket af udenlandske virksomheder og kapitalfondes opkøb af danske udlejningsejendomme, som anvender bestemmelsen til at hæve huslejen, særligt i de større danske byer.

Dette møder stor kritik hos flere organisationer, som mener at det er med til at skabe en stor ulighed på det danske boligmarked og i grove træk tvinger danskere med lavere indkomster, til at flytte ud af de større byer.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal vurdere mulige ændringer, hertil en helt afskaffelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og hvad dette kan have af konsekvenser for det danske boligmarked.

Ekspertgruppen der blandt andet består af en anerkendt juraprofessor, en økonomiprofesser og repræsentanter fra lejer- og udlejer organisationer, har nu fremlagt rapporten som Folketinget inddrager i forhandlingerne omkring skæbnen for § 5, stk. 2.

Det vides endnu ikke hvad forhandlingerne ender ud med. Såfremt det ender med en drastisk ændring af bestemmelsens anvendelsesområde, kan det have stor betydning for den måde man fastsætter huslejen på og dermed anledning til nye overvejelser for lejere men i særlig grad også for udlejere eller personer som overvejer at investere i udlejningsejendomme eller lejligheder.

Læs mere om ekspertgruppens vurdering og selve rapporten her

Har du spørgsmål til Boligreguleringsloven eller ændringer af husleje generelt, kan du kontakte advokatfuldmægtig Jacob Worsøe Nielsen, Paragraf Advokaterne for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Dårlig istandsættelse fra lejers side

Spørgsmål

Vi lejer vores hus ud, og lejerne er netop flyttet uden at foretage korrekt istandsættelse. De har udført et ekstremt dårligt malerarbejde. Der er mange skader på gulv, som ikke er slebet, hvilket de påstår. Lejerne har malet alle karme over med almindelig vægmaling.

Må vi selv male lejemålet for at holde os indenfor depositum og tage en fornuftig pris?

Svar:

I må som udlejere kræve betaling for at bringe lejemålet op til den stand lejer overtog lejligheden i minus almindeligt slid. Det er derfor en konkret vurdering, om I kan kræve betaling, men hvis standen er værre end ved aflevering, vil I være berettiget til, at tage fra depositummet. I så fald, vil jeg anbefale jer at tage billeder før I istandsætter, så I kan bevise, at lejerne ikke har foretaget den fornødne istandsættelse.

Udfordringen ved at I selv udfører arbejdet, fremfor at få en professionel maler til det er, at det kan blive svært at bevise jeres faktiske omkostninger forbundet med istandsættelsen. Dette gælder særligt i forhold til tidsforbrug og timepris. Skulle det komme til en retssag, vil retten ofte fastsætte udgiften skønsmæssigt, da der ikke ligger en regning fra en professionel maler.

 

Indvendig vedligeholdelse

Spørgsmål

Kan en udlejer ved at indføre i lejekontraktens §11 bestemme, at lejeren kun må bruge udlejers håndværker til maling af et lejemål ved fraflytning?

Altså at lejeren ikke selv kan male eller få egne håndværkere til at udføre arbejdet.

På forhånd tak for hjælpen.

Svar:

Hvis I har den indvendige vedligeholdelse, kan i selv vælge, hvordan denne vedligeholdelse oppebæres. Dette indebærer også fri mulighed til selv at udføre arbejdet, eller vælge de håndværkere, malere etc., som I ønsker at anvende. At udlejer har præferencer, kan I tage hensyn til, hvis I har lyst, men det er ikke noget, i behøver.

Det er udlejer, der ved jeres fraflytning skal bevise, at lejemålet trænger til at blive malet. Så hvis I samtidig kan bevise, at I lige har malet selv – og arbejdet i øvrigt er udført korrekt – så kan udlejer ikke efterfølgende sætte sine egne folk til at male og istandsætte.

Genhusning/erstatning ved renovation af lejlighed

Spørgsmål:

Min lejelejlighed har trængt til renovering af lofter og udskiftning af køkken siden jeg flyttede ind for 2 år siden. Arbejdet er nu i gang på 4. uge og jeg har ikke kunne bo i lejligheden. Jeg er nægtet refusion af husleje. Kan dette passe? Giver det mening at tage det til huslejenævnet/boligretten?

Svar:

Når din udlejer renoverer en lejlighed, og det ikke er muligt for lejer at opholde sig i boligen, skal udlejer betale for genhusning af lejer. Hvis det er muligt for lejer at bo i lejligheden under renoveringen, kan lejer få et nedslag i lejen.

Om det kan betale sig at indbringe sagen for huslejenævnet/boligretten er en konkret vurdering, som jeg ikke kan foretage ud fra disse oplysninger. Det koster imidlertid kun et lille gebyr at indbringe sagen for Huslejenævnet, hvorfor jeg vil foreslå, at du tager kontakt til nævnet med din sag.

Tidsbegrænset lejemål

Spørgsmål:

Vi har udlejet vores hus på en tidsbegrænset lejekontrakt, mens vi har været udstationeret.

Nu kommer vi hjem 1 år før tid og har opsagt vores lejere med 1 års varsel. De har dog gjort indsigelser mod opsigelsen, da de siger den er ugyldig pga. lejekontrakten er tidsbegrænset.
Kan det være rigtigt?

Svar:

Lejer har ret. En tidsbegrænset lejeaftale kan ikke opsiges, før den udløber. I er derfor nødt til at finde et andet sted at bo, indtil lejeaftalen udløber, medmindre I kan lave en aftale med lejer om, at de flytter før tid.

Betaling for renovation i lejebolig

Spørgsmål:

Jeg udlejer et hus. Lejerne står selv for udgifter til el og varme. Renovation og vand betaler de a conto.

Én gang om året får de en opgørelse, og det har fungeret fint indtil nu. Den  1. januar 2018 flyttede nye lejere ind, og de påstår nu, at jeg ikke kan opkræve renovation a conto.
Har de ret i det?

Svar:

Man må ikke kræve særskilt betaling for renovation, dette skal indgå i huslejen.

Stiger udgifterne til renovation efterfølgende, er du berettiget til at forhøje huslejen tilsvarende.

Regler for tidsbegrænset leje

Spørgsmål:

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at gyldigheden af min lejekontrakt kan være kompromitteret. Jeg har boet der i 3 år, og kontrakten er altså blevet fornyet 3 gange tidsbegrænset. Har dette konsekvenser for mig som lejer og hvordan står jeg i forhold til depositum og forudbetalt husleje hvis jeg vil fraflytte snarest?

Svar:

Hvis du er lejer, og din lejekontrakt er tidsbegrænset, skal du som udgangspunkt fraflytte lejemålet ved tidsbegrænsningens ophør. Udlejer har dog mulighed for at forlænge en sådan kontrakt, hvis det er begrundet i udlejers forhold. Der er ingen begrænsning i, hvor mange gange en tidsbegrænset lejekontrakt kan forlænges, men der skal ved hver forlængelse være en gyldig grund til, at kontrakten fortsat skal være tidsbegrænset.

Hvis ikke tidsbegrænsningen er begrundet i udlejers forhold, kan tidsbegrænsningen tilsidesættes af retten, og så kan udlejer kun opsige lejer efter de almindelige regler i lejeloven. F.eks. udlejer selv vil flytte ind i lejligheden, og i så fald skal der gives et varsel på 1 år, eller hvis lejer misligholder lejligheder (larmer, manglende betaling af husleje, mm.)

Køb af bolig med lejere

Spørgsmål:

Vi overvejer at købe en ejerlejlighed. Den er p.t. udlejet med følgende tillæg i kontrakt: “Lejer ved at lejligheden er sat til salg. Lejer erklærer sig parat til at fraflytte lejemålet med et varsel på 2 måneder…”.

Gælder dette? Kan vi kræve at lejer fraflytter indenfor 2 måneder?

 

Svar:

Det er kun muligt at opsige lejere efter reglerne i lejeloven. Man kan derfor kun opsige lejere efter lejelovens § 93, som omhandler bl.a. misligholdelse.

Derudover gælder der også en regel om, at man kan opsige lejere, hvis man som udlejer selv skal flytte ind i det lejede. Det kan dog kun gøres med minimum 1 års varsel.

Så selvom det står i lejekontrakten, at lejer skal fraflytte det lejede med et varsel på 2 måneder, er dette ugyldigt og uden retsvirkning.

Det I kan gøre er, at I kan betinge købet af, at lejer underskriver en opsigelse på, at de fraflytter på det påkrævede tidspunkt. I så fald vil lejer være bundet af det. Samtidig bør I tilbageholde et beløb i købesummen svarende til lejers depositum, så I har sikkerhed for, at lejer ikke retter et krav mod jer, hvis sælger ikke tilbagebetaler depositummet til lejer.

Vedligeholdelseskonto og fraflytning

Spørgsmål:

Må jeg bruge min vedligeholdelseskonto til at istandsætte mig lejemål, når jeg fraflytter?

Da jeg har opsagt mit lejemål i en lejelejlighed, har jeg brug for lidt hjælp omkring den nye lejelov 2015.

Jeg flyttede ind i min nuværende lejlighed i 2004, og det er ikke muligt for mig at gennemskue, hvornår de gamle regler gælder og hvornår de nye “overtager”. Lejligheden var nyistandsat ved indflytningen, og skal ifølge kontrakten afleveres i samme stand som ved overtagelsen dvs. uden mangler og nyistandsat med maling, hvidtning og tapetsering overalt samt nyafslebne og nylakerede gulve.

Den indvendige vedligeholdelse påhviler udlejer og der stod 0 kr. på vedligeholdelseskontoen ved kontraktens oprettelse.

På nuværende tidspunkt januar 2019 står der 30.000 kr. på vedligeholdelseskontoen. Lejligheden fremstår i dag pæn og velholdt – den blev malet i 2009, delvis med de penge der var akkumuleret på kontoen og delvis med egenbetaling. Hvis jeg har forstået det rigtigt, så skal kontoen videreføres til den nye lejer, som så kan bruge den til istandsættelse fremover, og udlejer må ikke inddrage eller disponere over pengene. Jeg læser i punkt 4 på jeres side om “Lejeret”, at lejer gennem sine betalinger til vedligeholdelseskontoen allerede har betalt for eventuel istandsættelse ved fraflytning. Gælder det også for mig med en kontrakt fra 2004?

Der er slet ikke fordi jeg er blevet præsenteret for urimelige krav. Jeg synes blot, at jeg også har en forpligtelse som lejer til at forsøge at sætte mig lidt ind i lovgivningen, for at kende mine rettigheder, inden jeg henvender mig til ejendomsadministrationen.

Derfor er mit hovedspørgsmål: kan jeg blive præsenteret for en regning, hvor både mit depositum og 3 måneders forudbetalt husleje (i alt 38.000kr) anvendes til istandsættelse af lejligheden, samtidig med at vedligeholdelseskontoen med de 30.000kr videreføres til den nye lejer?

På forhånd tak

Svar:

I det øjeblik lejeaftalen er opsagt, kan din vedligeholdelseskonto ikke længere benyttes, hverken til vedligeholdelse eller istandsættelse. Du vil således være forpligtet til selv at betale for, at lejemålet efter din fraflytning fremstår nyistandsat med nymalede vægge og afslebne og lakerede trægulve m.v.

Havde du indgået lejeaftalen efter den 1. juli 2015, ville reglerne have været anderledes, da udlejer i så fald ikke ville kunne kræve, at lejemålet blev afleveret nyistandsat, men blot skulle afleveres i samme stand som du overtog det med fradrag af sædvanlig slid og ælde.

Hvornår er man medlem af en husstand?

Jævnligt opstår spørgsmålet om, hvem må man som lejerlade bo i sin lejlighed, mens man selv også bor der.

Lejelovens §26, stk. 2 siger

Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand,  jf. dog §§ 69 og 70.

Husstand

Husstandsbegrebet er ikke fast defineret, men omfattet som hovedregel, at man har et vist fællesskab omkring indkøb, madlavning, rengøring og husholdningen generelt. Man er således ikke en husstand, hvis man er to der deles om køkken og bad, men i øvrigt har alle sine ting og liv på hvert sit værelse.
Men hvornår er man så en del af husstanden, og hvornår er man ikke? 
Det er oplagt, at ægtefælle, samlever, kæreste og mindreårige børn er omfattet. Det giver som regel ikke anledning til problemer. 
Voksne børn, forældre og svigerforældre vil som oftest også være omfattet medmindre konkrete omstændigheder taler for noget andet. 
Venner kan være omfattet, men her vil det som regel være op til lejer at bevise, at der består et så nært fællesskab, at betingelserne er opfyldt, og der ikke blot er tale om delvis fremleje. 

Delvis fremleje

Selvom man ikke opfylder betingelserne for at have en person boende som medlem af husstanden, udelukker det ikke, at andre personer lovligt kan bo i lejligheden sammen med lejer efter reglerne om delvis fremleje i lejelovens § 69. 
Lejelovens § 69, stk. 1 siger
Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
Reglen kan således benyttes, når der ikke er tale om et fællesskab omfattet af bestemmelsen om husstand, men hvor man udlejer en del af sit lejemål mod betaling.

Andelsbolig

Samme regel gælder som udgangspunkt i andelsboliger, medmindre andelsboligforeningen i sine vedtægter, har besluttet noget andet.

Vedligeholdelse af græsplæne i lejebolig

Spørgsmål

Jeg er udlejer og har udlejet et en-familieshus med have. Lejer har brugsret over haven.
Der er anlagt en græsplæne og et stykke, som lejer selv må tilplante efter eget ønske. Da lejerne flyttede ind, købte de en lille plæneklipper, som de synes var for lille. Jeg lånte dem midlertidig en
gammel plæneklipper, indtil de fik købt en ny. Nu siger lejerne at jeg som udlejer skal stille en plæneklipper til rådighed. Det mener jeg ikke.
Er jeg forpligtet til dette?

Venlig hilsen

 

Svar

Det korte svar til spørgsmålet, er nej.

Forklaringen ud fra dit spørgsmål er også rimelig simpel. Eftersom lejerne står for at vedligeholde haven, er det også deres ansvar at sørge for at have de rigtige materialer til dette.
At du i en kort periode har lånt dem en plæneklipper, medfører ikke at pligten til vedligeholdelse er væltet over på dig.

Man kan sammenligne det med den indvendige vedligeholdelse. Eksemplet lyder på, at lejerne har pligt til at male og vedligeholde væggene i lejemålet, dette medfører dog ikke, at udlejer så er forpligtet til at stille malerpensler, ruller og afdækningspapir til rådighed. Det er lejernes eget ansvar.

Håber du kunne bruge svaret.