Overgangen til den nye lejelov
Folketinget har netop vedtaget en række omfattende ændringer i lejeloven, som træder i kraft den 1. juli 2015. Dette giver naturligvis anledning til en række tvivls spørgmål.
Et af dem er, hvad der gælder i den mellemliggende periode fra vedtagelsen af loven og til den træder i kraft. Der er f.eks. mange, der i de kommende måneder inden den 1. juli 2015 vil underskrive en lejekontrakt, men hvor indflytningsdagen ligger efter den 1. juli. Hvilken lov gælder så?
Svaret på det spørgsmål er heldigvis ganske klart, at det er den gamle lov der gælder, da man tager udgangspunkt i den dato, hvor lejekontrakten er underskrevet.
Det betyder også, at vi i mange år fremover skal affinde os med, at vi har to lejelove i Danmark, som gælder sideløbende. Én lov for lejeaftaler indgået før den 1. juli 2015, og én anden lov for lejeaftaler indgået efter den 1. juli 2015.