Tidsbestemte lejeaftalers uopsigelighed

Hej

Vi bor i et tidsbegrænset lejemål.

I lejekontrakt paragraf 11 står tidsbegrænsning, altså datoerne jan 17-aug. 18, men der står ikke at den er uopsigelig.

Derimod står i paragraf 2 at hvis ikke andet er aftalt gælder 3 måneders opsigelses varsel.

Vi har opsagt lejligheden, men udlejeren vil ikke godtage og truer med advokat osv.

Vi har læst en byret dom, som er stadfæstet i landsretten, at der skal står tydeligt at det er uopsigeligt.

Har vi ret til at opsige?

Håber I vil besvare mit spørgsmål. På forhånd tak!

Hej, hermed svar på dit spørgsmål:

Hvis lejeaftalen er indgået på en typeformular A9 blanket, så skal det være udtrykkeligt aftalt i § 11, at lejemålet kan opsiges.
Når man skriver en tidsbegrænsning ind i § 11, er § 2 således fraveget og I har derfor ikke ret til at opsige lejemålet.

Den landsretsdom du omtaler, anses i praksis for at være forkert – den er senere blevet kritiseret og man har ligeledes nået frem til modsatte resultat i senere afgørelser.

Den generelle retsstilling er, at § 2 angiver en ret til at opsige med 3 måneders varsel, medmindre der er aftalt tidsbegrænsning, som således medfører lejeaftalens uopsigelighed, jf. lejelovens § 80, stk. 1, 2. pkt.