Husleje ved skilsmisse

Hvis et ægtepar ejer fast ejendom sammen men bliver skilt, så hænder det ofte, at den ene af parterne bliver boende i huset, i hvert fald i en periode.

Når man ejer fast ejendom sammen skal begge som udgangspunkt fortsat betale halvdelen af driftsudgifterne til huset (afdrag, ejendomsskatter, el, vand, varme osv.) Til gengæld skal vedkommende der bliver boende betale vedkommende der fraflytter et beløb svarende til halvdelen af den leje, som ejendommen kunne være udlejet til tredjemand for.

Kan ejendommen udlejes for 6.000 kr. på det frie marked, skal vedkommende der bliver boende således betale en fiktiv leje på 3.000 kr. om måneden til vedkommende der fraflytter, indtil det tidspunkt hvor ejendommen udlægges til en af ægtefællerne eller sælges. Kan man ikke blive enige om størrelsen af huslejen, kan det i sidste ende overlades til retten at afgøre huslejens størrelse, men det er også forbundet med store omkostninger. Hvis man kan blive enige om det, bør det overlades til en ejendomsmægler at fastsætte lejen. Ved beregning af den fiktive leje tages der ikke hensyn til, at man ved udlejning til tredjemand er skattepligtig af lejeindtægten.

”Huslejen” kan betales enten kontant, men evt. også ved at vedkommende der bliver boende helt eller delvist overtager betalingen af f.eks. ejendomsskatter, renter på lån, el, vand, varme, tv, internet m.m. Generelt bør der laves en skriftlig aftale om, hvilke udgifter man hver især for fremtiden skal afholde, og hvilke udgifter man fortsat skal være fælles om.

At der skal betales en husleje medfører ikke, at der opstår et lejeforhold mellem ægtefællerne. Vedkommende der bliver boende har derfor heller ikke mulighed for f.eks. at søge boligsikring, da vedkommende ikke kan anses for lejer i sit eget hus.