Opsigelsesvarsel

Lejer kan frit opsige lejeaftalen, medmindre der er tale om en tidsbegrænset lejeaftale, som samtidig er gjort uopsigelig (udgangspunktet er, at lejer også kan opsige tidsbegrænsede lejeaftaler, hvis de er lavet på Typeformular A8, og der ikke er aftalt andet).

Udlejer derimod kan kun i begrænset omfang opsige lejer. Det kræver, at lejelovens regler er opfyldt, og at der bl.a. er givet et korrekt varsel.

I mange lejekontrakter er det aftalt, at varslet skal være kortere, end hvad der står i loven. Det er fint for lejer, men man skal være opmærksom på, at udlejer ikke kan støtte ret på sådan en aftale. Lejer har således altid krav på at få det varsel, som fremgår af loven. Ellers er udlejers opsigelse ugyldig.