Frist for fremsættelse af istandsættelseskrav

Fra lejer fraflytter lejemålet (afleverer nøglerne) har udlejer 14 dage til at fremsende en opgørelse over, hvilke istandsættelsesarbejder, der skal udføres i lejemålet, og som udlejer mener, at lejer skal betale for.

Fristen kan i lejekontrakten forlænges.

Det er ikke et krav i private lejemål, at opgørelsen indeholder beløb for omkostningerne forbundet med istandsættelsen. I almene boliger skal opgørelsen dog også indeholde beløbene.

Udlejer skal bevise, at opgørelsen er sendt eller forsøgt sendt inden fristens udløb. Såfremt udlejer ikke kender lejers nye adresse, skal udlejer bevise, at man har forsøgt at finde adressen, inden fristens udløb.