Overtage lejemål

En lejeaftale er som udgangspunkt personlig, men ved lejers død eller hvis lejer flytter på plejehjem, kan ægtefællen fortsætte lejeaftalen på samme vilkår som lejer. Det samme kan andre personer i lejers husstand, som har boet sammen med lejer i lejemålet i mindst 2 år, oftest ugifte samlevende.

Afhængig af størrelsen af ejendommen, kan to lejere bytte lejligheder med hinanden. Imidlertid anses bytte for en ny lejekontrakt, og de der skal indgå en ny lejeaftale med udlejer. Udlejer kan således i forbindelse med bytte forhøje huslejen, hvis dette i øvrigt er lovligt. Desuden kan udlejer vælge at istandsætte lejligheden, inden den genudlejes, ligesom udlejer kan afvise et bytte, hvis det vurderes, at byttet ikke er reelt.

Ulovlig kælderlejlighed

I mange enfamilieshuse er der indrettet lejligheder i kælderen. Som regel er disse fuldt ud lovlige at benytte til beboelse, men vi ser alligevel ofte, at det alligevel ikke er tilfældet, og at lejer derfor bor i en lejlighed, som slet ikke må anvendes til beboelse.

Der er tale om en retlig mangel ved en kælderlejlighed, hvis den ikke lovligt må bruges til beboelse. Da der er tale om en retlig mangel, vil udlejer næppe kunne rette op på manglen, da det vil kræve en godkendelse fra kommunen, og selv hvis det er muligt at lovliggøre kælderlejligheden, så vil omkostningerne ofte være meget høje.

Det er reglen i lejelovens § 15, som finder anvendelse. Der står:

”Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen og erstatning.  Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

 Stk.2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis hans ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens brugsret, og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.”

Udlejer bør ikke udleje lejligheden i kælderen, medmindre det er lovligt, men gør udlejer det alligevel, bør vedkommende fra starten være ærlig overfor lejer omkring, at lejligheden ikke lovligt må benyttes til beboelse. Er udlejer ikke det, vil lejer have gode muligheder for at ophæve lejeaftalen, når det passer lejer bedst, med henvisning til de ulovlige forhold. Er lejer derimod bekendt med problemet, kan lejer alene opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel.

Renovering af udlejnings lejlighed

Alt renoverings arbejde som udlejer måtte ønske at udføre i en udlejnings lejlighed, skal varsles mindst 6 uger i forvejen, medmindre der er tale om hastende opgaver. Er der tale om store arbejder med ulempe for lejer, skal det varsles mindst 3 måneder i forvejen.

Hvis udlejer ønsker at renovere lejligheden, mens lejer fortsat bor der, så kan det evt. gøres mens lejer bliver boende (mod at lejer får  et nedslag i huslejen i perioden) eller også må udlejer betale for at genhuse lejer midlertidigt (f.eks. hvis det er bad, toilet eller køkken der skal udskiftes). Lejer har krav på at flytte tilbage i lejligheden, når renoveringen er overstået. Udlejer kan altså ikke bruge renoveringen som påskud til at få lejer til at flytte permanent. Det er der meget strikse regler om i lejeloven.

Udlejer bør altid søge nærmere rådgivning hos os og hos en byggesagkyndig, inden man går i gang med renoveringen, bl.a. fordi der kan være mulighed for at forhøje huslejen efterfølgende svarende til de nye forbedringer, men reglerne herom skal følges nøje, hvorfor jeg anbefaler, at du sørger for professionel rådgivning i forbindelse med den proces. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

 

Hvornår kan udlejer opsige lejer af et enkeltværelse?

Hvornår kan udlejer opsige lejer af et enkeltværelse?

Svaret på spørgsmålet er forskelligt alt efter om udlejer bor i ejendommen sammen med lejer, eller lejer bor der alene. Bor lejer der sammen med udlejer, kan udlejer opsige lejer med én måneds varsel, som regnes fra den 1. i den måned der følger efter opsigelsen.

Hvis udlejer opsiger lejer den 17. oktober, tæller man en måned frem fra den 1. november, så lejer skal fraflytte lejemålet senest den 1. december kl. 12.00. Opsigelsen behøver ikke være begrundet.

Hvis udlejer ikke bor i ejendommen, så kan udlejer som alene opsige lejer efter de almindelige regler for opsigelse af lejere i lejligheder.

Erhverv i beboelseslejlighed

I de fleste lejekontrakter står der, at et boliglejemål alene må anvendes til beboelse for lejer og dennes familie.

Det betyder, at man ikke må drive erhvervsmæssig virksomhed og lignende fra boligen, da det kan være til gene for de andre udlejere eller beskadige ejendommen. Man må dog gerne indrette et hjemmekontor, og man må også gerne holde møder i boligen, da det ikke vil være til gene for naboerne (modsat vil f.eks. en frisørsalon ikke kunne tillades uden udlejers godkendelse).

Man behøver således ikke spørge din udlejer til råds om at åbne en webshop, kontor eller lignende virksomhed i sin privatbolig, medmindre driften på en eller anden måde kan være til gene for udlejer, ejendommen eller de andre lejere. Skal man f.eks. have lager i boligen eller i ens loft- eller kælderrum, skal man først indhente udlejers tilladelse.

Ny lejelov er på vej

Et flertal i Folketinget har i juni 2014 indgået aftale om ændringer i lejeloven, så man fjerner en række administrative byrder fra udlejere, og gør det billigere for lejere at fraflytte lejemål. Samtidig håber man på at reducere antallet af sager i landets huslejenævn, hvor hver 5. tvist omhandler fraflytning.

Den nye lejelov som forventes vedtaget til efteråret indeholder følgende hovedelementer:

Aftalen indeholder følgende elementer:

  • Obligatorisk ind- og fraflytningssyn
  • Normalistandsættelse ved fraflytning
  • Vedligeholdelsesreglerne forenkles og moderniseres
  • Reglerne om varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og beboerrepræsentationens kompetence forenkles og moderniseres
  • Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler
  • Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte ejerlejligheder
  • Nye muligheder for nettoprisindeksregulering af lejen.
  • Ubetinget adgang for udlejere af ejer- eller andelsbolig til at opsige lejer, hvis udlejer selv skal benytte boligen.
  • Enslydende bestemmelser i lejeloven og boligreguleringsloven sammenskrives.
  • Udmøntning af 21 forslag fra organisationernes enighedsliste.
  • Gennemsigtighed i huslejenævnene.
  • Sommerhuse undtages fra lejelovgivningen.
  • Evaluering af den gennemførte forenkling og modernisering af lejelovgivningen

Læs hele aftalen her

Hvornår må udlejer ophæve lejeaftalen?

Både for udlejere og lejere er det svært at finde rundt i de præcise regler for, hvornår udlejer må ophæve en lejeaftale som følge af manglende betaling fra lejer.

Det er muligt at ophæve som følge af manglende betalinger ikke kun med husleje, men også med a conto beløb til vand, varme, el og andet som måtte være lovligt aftalt, at lejer skal betale for.

Vi har gjort det enkelt at finde ud af, hvornår udlejer må ophæve lejeaftalen. Udfyld spørgeskemaet nedenfor og få et hurtigt vejledende svar. Det tager kun 1 minut.

Rettighederne til spørgeskemaet er beskyttet efter ophavsretsloven. Kopiering er ikke tilladt under nogen former. Spørgeskemaet er kun vejledende.

Køb af hus med lejer

Kan man ikke få solgt sit enfamilieshus kan det være attraktivt at sætte det til salg, indtil et salg kan gennemføres. Men særligt for køber er der en række overvejelser man skal gøre sig, inden man kaster sig ud i at købe en ejendom, hvor der i forvejen bor en lejer.

Lejekontrakterne er sædvanligvis udformet som tidsbegrænsede lejeaftaler samt ofte med en klausul om, at lejer skal fraflytte, såfremt ejendommen bliver solgt.

Det er muligt i lejekontrakten at aftale, at en lejeaftale skal være tidsbegrænset. Det kræver dog, at udlejer kan sandsynliggøre, at tidsbegrænsningen er rimelig og begrundet i udlejers forhold. At udlejer har tænkt sig at sælge ejendommen, når lejeaftalen udløber, kan være en rimelig grund, men er det ikke nødvendigvis.

En tidsbegrænset lejeaftale ophører uden opsigelse, når aftalen udløber. Lejer har pligt til at fraflytte lejemålet, når aftalen udløber. Der er dog den undtagelse, at såfremt lejer med udlejers viden alligevel bliver boende i lejligheden i mere end 1 måned efter aftalens udløb, og uden at udlejer har opfordret lejer til at flytte, så fortsætter lejekontrakten, som om den ikke var tidsbegrænset. I så fald vil det blive meget sværere at opsige lejer. Det kan derfor være en god ide, at sende lejer et brev et par måneder før lejeaftalen udløber, hvori De gør opmærksom på, at lejeaftalen snart ophører.

En klausul om at lejer skal fraflytte ejendommen i tilfælde af, at ejendommen bliver solgt er derimod ugyldig, og lejer kan vælge at se bort fra den. Udlejer kan kun opsige lejeaftalen, når tidsbegrænsningen udløber, eller såfremt ét af de vilkår som oplistes i lejeloven er opfyldt. Vil udlejer af med en lejer, fordi han har solgt ejendommen, så kan udlejer blive nødt til at betale lejer for at flytte.

Ved salg af en ejendom, hvor der bor en eller flere lejere, så overtager køber rollen som udlejer fra overtagelsesdagen. Lejer har lejet lejligheden og kan som udgangspunkt være ligeglad med, hvem der er ejer af lejligheden. Lejeaftalen fortsætter på uændrede vilkår. Lejer skal selvfølgelig have besked om ejerskiftet, og at huslejen for fremtiden skal indbetales til den nye ejer. De rettigheder som lejer havde overfor sælger, har lejer også overfor køber. Køber må derfor finde sig i de vilkår, der fremgår af lejekontrakten, uanset om køber har været bekendt med disse, herunder pligten til at tilbagebetale lejers depositum ved fraflytningen.

Som køber skal man endvidere være opmærksom på, at udlejning af ejendomme, også selv om det kun er et enkelt værelse, er at anse for erhvervsmæssig, og udlejer anses pr. definition for at være den stærke part. At være udlejer indebærer en lang række pligter, som man som køber aktivt bør gøre op med, om man vil varetage med de risici det indebærer.

Vedrørende fremvisning af lejligheden er udgangspunktet, at udlejer kun har adgang til lejligheden, hvis forholdene kræver det.

En lovlig grund til at udlejer kan skaffe sig adgang til lejligheden kan f.eks. være i forbindelse med et salg af lejligheden.

I forbindelse med at udlejer ønsker adgang til lejligheden, er det vigtigt, at der tages rimelige hensyn til lejer. Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i reglerne om fremvisning af lejligheden, når lejligheden skal genudlejes. Ifølge disse regler er det lejer, der bestemmer tidspunktet for fremvisning, men det skal dog minimum være 2 timer hver anden hverdag på et bekvemt tidspunkt. Udlejer kan således ikke kræve, at lejer skal give adgang til lejligheden, mens lejer er på arbejde eller i løbet af weekenden. Lejer kan desuden forlange, at få besked om, hvornår lejligheden skal fremvises, i så god tid at lejer kan indrette sig herefter.

Som udgangspunkt er der ingen begrænsning i, hvor mange gange man må fremvise lejligheden i forbindelse med et salg. En analogi af reglerne for fremvisning ved genudlejning må dog medføre, at der er en overgrænse på én fremvisning hver anden hverdag – og formentlig færre eftersom det ikke er lejer, der har taget initiativet til, at ejendommen skal sælges.

Hvis lejer nægter at give adgang til fremvisning af lejligheden, kan udlejer skaffe sig adgang til lejligheden med fogedens hjælp. Desuden kan udlejer vælge at ophæve lejeaftalen, fordi lejer i så fald har misligholdt lejeaftalen.

Det er uden betydning, om udlejer selv fremviser lejligheden eller får en mægler til det. Lejer kan dog kræve, at enten udlejer eller mægleren er til stede under fremvisningen, såfremt lejer ikke er tilstede i lejligheden og selv kan/vil forestå fremvisningen.

I standardkøbsaftaler på privatboliger står der, at ejendommen sælges fri af lejemål. Sælger garanterer altså, at der ikke bor nogen til leje i ejendommen.

Bor der en lejer i ejendommen, er det meget væsentligt for sælger at oplyse om det for at undgå erstatningsansvar eller at køber ophæver handlen. Tilsvarende er det meget væsentligt for køber at vide, at der bor en lejer, da det i væsentligt omfang kan begrænse købers brug af ejendommen.

Har lejer lejet et enkelt værelse i et en-families hus, hvor sælger selv bor, så kan både sælger og køber opsige lejeaftalen med én måneds varsel. Disse lejeaftaler volder således sjældent problemer. Dog bør køber stille det krav, at sælger skal garantere, at lejer er ude af huset, inden overtagelsesdagen. Eventuelle omkostninger forbundet med udsættelse af lejer kan køber herefter kræve erstattet hos sælger.

Har lejer derimod lejet hele ejendommen, så er situationen en helt anden. I et sådant tilfælde kan lejer kun opsiges med ét års varsel, og kun såfremt køber selv ønsker at benytte ejendommen – hvilket køber sædvanligvis vil.

Køber risikerer dermed, at der kan gå et helt år, inden han kan flytte ind i sin nye ejendom.

Har køber uden at burde vide det købt en ejendom med en lejer, så foreligger der en mangel ved ejendommen, og køber har derfor mulighed for at gøre mangelsbeføjelser gældende overfor sælger.

Sælger kan ikke frigøre sig fra sit ansvar i denne forbindelse ved at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring. Ejerskifteforsikringen dækker ikke denne type mangler.

Sælger kan dog afhjælpe manglen ved at betale lejer for at fraflytte straks.

Den første mulighed køber har overfor sælger er, at køber hæver købet, og handlen går tilbage. Dette kan køber kræve, såfremt der er tale om en væsentlig mangel. Det vil det sædvanligvis være, når køber har planlagt at overtage ejendommen straks til brug som egen bolig.

Købers anden mulighed er, at kræve erstatning af sælger for det tab, som lejeaftalen medfører. Købers tab vil være de øgede udgifter, der vil være ved, at køber skal finde et andet sted at bo, indtil lejer er fraflyttet. Fra tabet skal fratrækkes den løbende lejeindtægt, som køber vil få fra lejer. For en køber som ønsker at overtage ejendommen til eget brug, vil en erstatning kun undtagelsesvist være en tilfredsstillende løsning.

Har man ikke tidligere beskæftiget sig med udlejning, og har man ingen planer om at gøre det her og nu, så er rådet simpelt. Lad være med at købe en ejendom, hvor der bor lejere. Som køber må man i stedet kræve, at lejerne er fraflyttet ejendommen, allerede inden købsaftalen er endelig. Man kan således godt skrive under på købsaftalen med sædvanligt advokatforbehold, men samtidig med det forbehold at lejer skal være fysisk fraflyttet ejendommen senest en bestemt dato, for at aftalen kan anses for indgået.

Bytte lejebolig

Reglerne om bytte af beboelseslejemål findes i lejelovens §§ 73-74. Det følger heraf, at enhver lejer som udgangspunkt har ret til at bytte lejlighed med en anden lejer. Denne ret er ikke begrænset til lejemål i den samme ejendom, opgang eller endda hos den samme udlejer. Det gælder generelt på tværs af landet.

Der består imidlertid en række begrænsninger i retten til at bytte lejlighed.

For det første er det en betingelse, at man som lejer opfylder betingelserne for overhovedet at bo i det lejemål, man ønsker at overtage. Er der f.eks. tale om en ungdomsbolig, som kræver, at man er i gang med en uddannelse, så skal man kunne dokumentere, at det rent faktisk er tilfældet. Boliger specifikt beregnet til ældre eller handicappede, vil som regel være udelukket for lejere udenfor denne personkreds, osv.

Derudover har udlejer ret til at modsætte sig bytte, hvis én eller flere af nedennævnte betingelser er opfyldt, jf. lejelovens § 73, stk. 2.

a) udlejer har sin bopæl i ejendommen, og denne omfatter færre end 7 lejligheder.

b) den fraflyttede lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år.

c) lejligheden ved bytte vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller

d) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Ved bytte ophører de eksisterende lejeaftaler, og der indgås nye lejeaftaler mellem udlejerne og de nye lejere. Medmindre en af ovennævnte betingelser er opfyldt, kan udlejer ikke nægte, at udleje til vedkommende.

Hermed forstås at der skal afholdes sædvanlig flyttesyn og udarbejdes flytteopgørelse ved fraflytningen af det eksisterende lejemål og afregnes depositum, og der skal ved indflytningen i det nye lejemål indbetales sædvanligt indskud.

Ligeledes har udlejer mulighed for, inden den nye lejer flytter ind, at forbedre lejemålet med dertilhørende lejestigning. Såfremt udlejer ønsker at gennemføre en gennemgribende forbedring er der Imidlertid en række krav, som udlejeren skal opfylde, inden dette kan tillades, jf. lejelovens § 74, stk. 3.

Husdyr i lejebolig

I typeformular A 8 er der i § 10 indsat mulighed for at krydse af, hvorvidt det er tilladt at holde husdyr i lejemålet. Er feltet uudfyldt, må det lægges til grund, at det er tilladt at holde husdyr.

Ved husdyr må i lovens forstand forstås et dyr af en vis størrelse. Akvariefisk, kanariefugle, hamstre og andre smådyr falder som udgangspunkt udenfor kategorien og må derfor altid holdes i lejemålet, medmindre andet specifikt er aftalt, eller dyret er til væsentlig gene for naboerne. Førerhunde m.v. må dog af naturlige årsager anses for tilladt, idet disse dyr mere må kategoriseres som hjælpemidler end kæledyr. Hvorvidt en betjent må have en politihund i lejemålet, selv om kæledyr ikke er tilladt, anser denne forfatter dog for meget tvivlsomt.

Uanset hvad der er aftalt i lejeaftalen, kan det i husordenen være aftalt, at der ikke må holdes kæledyr. En sådan husordensbestemmelse har alene virkning for fremtiden. Kæledyr som allerede lovligt er anskaffet kan ikke kræves fjernet med henvisning til den nye husorden. Til gengæld vil lejeren ikke være berettiget til at anskaffe sig et nyt kæledyr efter husordenens ikrafttræden.

I og med at det er tilladt i husordenen helt at forbyde lejerne at holde kæledyr, må det desto mere være tilladt at forbyde lejerne at holde visse kæledyr, såsom kamphunde, ud fra en det-mindre-i-det-mere-betragtning. Forbuddet mod kamphunde er mindre indgribende i lejernes rettigheder end et generelt forbud mod kæledyr. Ligeledes gælder det, hvis det er bestemt, at alle nye kæledyr skal være steriliserede.

Et forbud mod at holde kæledyr medfører ikke nødvendigvis et forbud mod at få besøg af et kæledyr. En lejer må som udgangspunkt godt få besøg af personer, som har deres kæledyr med i lejemålet. Har en lejer ofte besøg af det samme kæledyr, må det komme an på en konkret vurdering, om kæledyret er så ofte på besøg, at lejeren må anses for alligevel at holde kæledyr i lejemålet.

Boligreguleringslovens § 5, stk. 8 kan desuden begrænse udlejerens ret til at afvise kæledyr, såfremt andre lejere i ejendommen har ret til at holde kæledyr.

Lejemålets areal

Størrelsen af lejemålet beregnes efter bruttoetagearealet, jf. bkg. nr. 311 af 27/06/1983. Ved bruttoetagearealet forstås, at det er ejendommens ydre mål, der benyttes ved beregningen af lejemålets størrelse.

Bruttoetagearealet af samtlige lejligheder på en etage i ejendommen bør stemme overens med ejendommens længde gange bredde.

Ejendommens størrelse samt størrelsen af de enkelte lejemål fremgår af BBR-registret, som føres ved den enkelte kommune. Imidlertid er BBR-registret ikke altid korrekt. Ved oprettelsen blev oplysninger om areal indberettet af de daværende ejere, ligesom ejeren efterfølgende har haft pligt til at oplyse det til registret, såfremt der blev foretaget ændringer. Imidlertid er det kun et fåtal af ejendommene i Danmark, der igennem årene er blevet opmålt, hvorfor der kan være stor usikkerhed omkring ejendommens og lejemålets størrelse.

Oplysningerne i BBR-registret er som udgangspunkt forbeholdt ejeren af ejendommen, men som lejer har man desuden ret til at få udleveret oplysningerne både på sit eget lejemål og på ejendommen som helhed.

Udlejer må ikke tage mod dusør

På nettet finder man mange annoncer fra boligsøgende, hvori der bl.a. står, at “dusør gives” eller lignende, hvis de kan få en attraktiv lejebolig.

Ifølge lejelovens § 6, er det imidlertid ulovligt for udlejer at modtage penge eller andet for at formidle en lejeaftale, eller at betinge lejeaftalen af, at lejer indgår andre aftaler samtidig. Hvis udlejeren alligevel tager mod dusøren, så kan udlejer straffes med både bøde og fængsel.

Udlejere skal derfor holde sig langt væk fra at tage mod dusør for at udleje et lejemål. For udover risikoen for straf, så vil lejer desuden efterfølgende kunne kræve dusøren tilbagebetalt med renter fra den dag, dusøren blev betalt (dog max. i 3 år fra betalingen). Og det uanset, om det er lejer, der selv har tilbudt at betale en dusør.

Lejelovens § 6:

Stk. 1. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Stk.2.  Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.

Stk.3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling mv. Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.

Stk.4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 

Stk.5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.

Brug af standardiserede lejekontrakter

Udlejer skal være meget forsigtig med at udarbejde sine egne lejekontrakter i stedet for at bruge typeformularen. I hvert fald i de tilfælde hvor lejekontrakten bruges enslydende til flere lejemål, og overfor lejer fremstår som en standard lejekontrakt.

En ny dom fra Højesteret fastslår, at vilkår i en sådan lejekontrakt er ugyldige, hvis de pålægger lejer flere pligter, end lejelovens regler, medmindre udlejer udtrykkeligt har gjort opmærksom på det.

I den konkrete sag drejede det sig om et vilkår om, at lejemålet skulle afleveres nyistandsat ved fraflytningen. Da dette vilkår var en skærpelse i forhold til lejelovens regler, og idet udlejer ikke havde gjort lejeren opmærksom på, at vilkåret forringede lejers retsstilling, blev vilkåret kendt ugyldigt. Læs hele dommen her.

bannerannonce2

Hvordan skriver man en lejekontrakt?

Der er flere måder at indgå en lejeaftale på – og der er flere måder, udlejer kan udfærdige lejekontrakten på. Her følger en kort opremsning af mulighederne.

  1. Udlejer kan blot lade lejer flytte ind uden nogen skriftlig aftale. Denne fremgangsmåde kan ikke anbefales. I det tilfælde gælder lejeloven ubegrænset. Bliver udlejer og lejer uenige om, hvad der mundtligt er aftalt, skal de følge lejelovens regler, og det kan bl.a. overlades til Huslejenævnet at afgøre størrelsen af huslejen.
  2. Udlejer kan selv udfærdige en lejekontrakt på et almindeligt stykke papir, som både udlejer og lejer underskriver. Denne fremgangsmåde er også meget usikker, da der næsten altid vil være forhold, som man ikke får taget stilling til, og hvor man så må falde tilbage på lejelovens regler.
  3. Udlejer kan selv udfærdige en lejekontrakt på typeformular A8. Dette er en mere sikker fremgangsmåde, da der så bliver taget stilling til de fleste af de væsentlige vilkår. Imidlertid vil der næsten altid være behov for, at tilføje yderligere vilkår i typeformularens § 11, og det kan man som ikke-fagkyndig have svært ved at gøre korrekt. Det er oftest her, at ugyldige vilkår optræder.
  4. Udlejer kan få lejekontrakten udfærdiget hos en professionel. Prisen for at få udfærdiget en lejekontrakt vil sædvanligvis ligge i mellem 2.500 – 6.000 kr. alt efter hvem man kontakter. Vi tilbyder at udfærdige boliglejekontrakter fra 2.499 kr. inklusiv moms. Se mere her. Det kan umiddelbart virke dyrt for noget, som man som udlejer føler, at man selv kan lave. Men erfaringen viser, at pengene er givet godt ud, da man med en god lejekontrakt i meget stort omfang undgår dyre og langvarige konflikter mellem udlejer og lejer.

Den eneste måde man som udlejer kan sikre sig, er ved at betale sig fra at få en lejekontrakt udfærdiget hos en professionel. Lejelovgivningen er så kompliceret, at hvis man ikke har indgående kendskab til reglerne, så vil man næsten med sikkerhed overse væsentlige regler med store økonomiske konsekvenser til følge.

bannerannonce2

Udlejers konkurs

Hvis udlejer går konkurs påvirker det som altovervejende hovedregel ikke lejer.

Lejer har fortsat ret til at bo i ejendommen. Lejekontrakten vil forblive gyldig både overfor konkursboet og overfor vedkommende som køber ejendommen af konkursboet.

Depositummet er sikret, og det samme er forudbetalt leje, når de tilsammen ikke overstiger 6 måneders husleje (det gør det kun yderst sjældent).

Den til enhver tid værende ejer af ejendommen hæfter for tilbagebetalingen af depositum. Dette uanset om vedkommende har købt ejendommen i fri handel eller på en tvangsauktion.

Erfaren advokat forklarer dig, hvordan du kan tjene tusindvis af kroner

Advokat Søren Vasegaard Andreasen med speciale i lejeret, forklarer i sin bog – på helt almindeligt dansk, hvordan du kan tjene tusindvis af kroner, blot ved at have styr på reglerne for leje af bolig.

Køb bogen i dag og tjen penge allerede i morgen.

Som gratis bonus vil du opleve væsentligt færre problemer og frustrationer over lejeaftalen.

Bogen kan købes her

Flytteopgørelse

Ifølge lejeloven skal en flytteopgørelse fremsendes til lejer indenfor 14 dage efter, at lejer er fraflyttet. Fristen kan forlænges i lejekontrakten.

I en dom fra 2012 har Vestre Landsret afgjort, at det er tilstrækkeligt, at flytteopgørelsen fremsendes pr. e-mail, hvis blot udlejer kan bevise, at e-mailen også er kommet frem til lejer.

Da det må anses for en usikker fremgangsmåde alene at fremsende flytteopgørelsen pr. e-mail, anbefales det fortsat at udlejer fremsender flytteopgørelsen både med almindelig post og anbefalet post, så udlejer kan bevise, at fristerne i lejeloven er overholdt.

Fejl i ejendomsvurderingen påvirker huslejen

Der har gennem længere tid været en heftig debat omkring de forkerte ejendomsvurderinger og konsekvenserne heraf for boligejerne. Derimod har der ikke været fokus på konsekvensen for alle dem, der bor til leje.

Ejendomsskatterne på udlejningsejendomme fastsættes som for andre boliger ud fra de offentlige ejendomsvurderinger og indgår som en udgift på driftsregnskabet.

Udlejer fordeler herefter hele udgiften til bl.a. ejendomsskatter ud på lejerne. Stiger eller falder skatterne kan/skal udlejer tilsvarende forhøje eller nedsætte huslejen.

Det medfører for lejeboliger, at udlejer ikke har noget større incitament til at klage over forkerte ejendomsvurderinger, men det har lejerne derimod.

Kun ejeren kan klage

Imidlertid er det kun ejeren, der har ret til at klage, hvorfor lejerne må finde sig i at betale ejendomsskatter på baggrund af urigtige ejendomsvurderinger uden mulighed for at gøre indsigelser.

I almene boliger er det ikke noget problem pga. beboerdemokratiet, som gør at almene lejere gennem boligforeningen kan klage.

Men i private lejeboliger er lejerne afhængige af, at udlejer vil have besvær og udgift med at klage over en for høj ejendomsvurdering, hvilket udlejer kun meget sjældent vil, da udlejer er interesseret i, at udlejningsejendommen vurderes til en så høj værdi som mulig.

Hvem skal have pengene – hvis der bliver tilbagebetaling?

Nu er det endnu uvist, hvordan sagen med de for høje ejendomsvurderinger ender.

Men hvis det ender med, at grundejere skal have penge tilbage fra SKAT, skal de penge så, for så vidt angår lejeboliger, gå til udlejer eller skal pengene fordeles mellem lejerne? Og hvad med de lejere der er flyttet i mellemtiden?

trykt i Den Korte Avis den 8. januar 2014.

Husleje ved skilsmisse

Hvis et ægtepar ejer fast ejendom sammen men bliver skilt, så hænder det ofte, at den ene af parterne bliver boende i huset, i hvert fald i en periode.

Når man ejer fast ejendom sammen skal begge som udgangspunkt fortsat betale halvdelen af driftsudgifterne til huset (afdrag, ejendomsskatter, el, vand, varme osv.) Til gengæld skal vedkommende der bliver boende betale vedkommende der fraflytter et beløb svarende til halvdelen af den leje, som ejendommen kunne være udlejet til tredjemand for.

Kan ejendommen udlejes for 6.000 kr. på det frie marked, skal vedkommende der bliver boende således betale en fiktiv leje på 3.000 kr. om måneden til vedkommende der fraflytter, indtil det tidspunkt hvor ejendommen udlægges til en af ægtefællerne eller sælges. Kan man ikke blive enige om størrelsen af huslejen, kan det i sidste ende overlades til retten at afgøre huslejens størrelse, men det er også forbundet med store omkostninger. Hvis man kan blive enige om det, bør det overlades til en ejendomsmægler at fastsætte lejen. Ved beregning af den fiktive leje tages der ikke hensyn til, at man ved udlejning til tredjemand er skattepligtig af lejeindtægten.

”Huslejen” kan betales enten kontant, men evt. også ved at vedkommende der bliver boende helt eller delvist overtager betalingen af f.eks. ejendomsskatter, renter på lån, el, vand, varme, tv, internet m.m. Generelt bør der laves en skriftlig aftale om, hvilke udgifter man hver især for fremtiden skal afholde, og hvilke udgifter man fortsat skal være fælles om.

At der skal betales en husleje medfører ikke, at der opstår et lejeforhold mellem ægtefællerne. Vedkommende der bliver boende har derfor heller ikke mulighed for f.eks. at søge boligsikring, da vedkommende ikke kan anses for lejer i sit eget hus.